onsdag den 5. februar 2014

At lade op til livet








Mine hverdage har for længe smeltet sig sammen til en lind grød af stress, bekymring og angst for, hvad jeg mon er sat i verden for. For et par måneder siden måtte jeg sande, at jeg ikke kunne følge med i det tempo, mit daværede liv krævede, og at kroppen naturligt nok sagde fra. Jeg ville for meget på én gang, og det hævnede sig i form af et voldsomt nedbrud. Jeg tabte mig 10 kilo på tre måneder og endte med at sige mit energikrævende job op. Ikke nogen nem beslutning, og jeg lider stadig under efterveerne og har tabt fornemmelsen for, hvor jeg skal hen. Det, ikke at kunne se fremad i tiden gør mig rastløs, og tankerne kværner rundt i hovedet på mig og gør mig rundtosset.

Jeg trænger så meget til ro og til at tænke konstruktive tanker. Derfor har jeg forladt byen for en stund og trukket stikket ud i et tiltrængt vinterhi ved vestkysten. Den lille bil fragtede mig og en halv Bazar Vest med vitaminer til min barndoms sommerland, hvor jeg den næste uges tid lever af friskpresset juice, farverig føde og kildevand. Og nye tanker, ikke mindst. I dag vovede jeg mig ud på en lang og opkvikkende gåtur i det bakkede klitlandskab. Duften af hav sad i luften, nåletræerne vejrede, og fuglene sang allerede helt forårskådt. Jeg elsker luften over lyngens lilla toner og snuser jævnligt til den vestjyske muld.

I aften er der ild i pejsen, og jeg vil snart synke ned i et varmt spabad med udsigt til tændte stearinlys, et glas god rødvin og klassisk musik i ørerne, mens jeg håber på, at de mørke tanker mindskes, og sjælefreden sætter ind.

Hvad gør I, når hverdagen maser sig på? Hvordan lader I batterierne op igen?

onsdag den 15. januar 2014

Vinterdepression


Stilstand, kedsomhed, anger og rastløshed. En træthed helt ind til benet. 
Og samtidig så meget kreativitet, så mange tanker, der bobler og vokser sig større med fare for at briste.
Jeg er famlende og lille og iværksætterlysten og nysgerrig på én og samme tid.
Men hvordan tager man springet? Skal, skal ikke?

Venter og venter, men venter forgæves.
Velvidende at det ikke at vælge også er et valg.
Jeg udformer tanker, jonglerer med idéer,
tegner skemaer og historier
på nethinden

Venter lidt endnu,
til de er modne og friske til at springe ud
som et spædt og nyt forår...

lørdag den 11. januar 2014

B-day and Christmas treats

B-day and Christmas treats


Sikke begavet jeg blev sidste år. Jeg har altid følt mig privilegeret over at være decemberbarn, bl.a. fordi der er dobbelt-op på hygge og magi i årets hyggeligste måned.

Jeg kan i dette spritnye år se frem til hele to rejser i foråret, nemlig til Athen og Paris. Tænk, jeg kan ikke forstå, at det allerede er fem år siden, jeg sidst var i byernes by, som har været mit hjem af flere omgange.

Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget til gensynet med gode venner og gamle stræder i mit hood i det 9. arrondissement. Og til romantik, gåture langs Seinen, solopgang og pain au chocolat på la Butte, snusen rundt i bogkasserne, vintage-fund og kir royal. For blot at nævne nogle af de få ting, jeg har savnet... Der skal naturligvis også frådses i farverige macarons, gås tur hånd i hånd langs Canal St. Martin og bestiges bakker i Buttes-Chaumont et plus encore.

Athen og Grækenland i det hele taget bliver et helt nyt kapitel for mig - det tæller vist ikke helt længere at have været på Kreta som 15-årig :-). Er der nogle af jer, der har besøgt Athen og kan komme med gode tips til, hvad man kan se, spise og nyde?

onsdag den 31. juli 2013

La dolce vita















Der går længere og længere imellem, at jeg får opdateret bloggen. Der er ingen anden undskyldning, end at jeg for tiden lever livet i overhalingsbanen og har haft brug for at trække stikket helt ud. 

Jeg har tilbragt sommerferien i de smukkeste italienske og slovenske bjerglandskaber med fantastiske, turkisblå søer, ovenud lækker mad og plads til kærlighed og til bare at være. Det har været tiltrængt, og batterierne er ladet op i takt med, at øjnene er blevet mættet af farver og sindet af indtryk, der kan holde, selv når sommeren er forbi.... Har I haft en god ferie, og er der overhovedet nogle af jer derude? ;-)

lørdag den 6. juli 2013

Life lately


Jeg har fornemmelsen af, at livet drøner forbi i en voldsom fart, uden at jeg når at følge med. Der er lige pludselig over halvanden måned siden, jeg sidst tjekkede ind med et lille livstegn. Og hvor er der sket meget siden da. Arbejdet drøner derudaf, og jeg er endelig, endelig, endelig flyttet tilbage til skønne Århus, som jeg har savnet lige siden, jeg flyttede derfra efter studierne i 2008.

Endelig er jeg tilbage og suger til mig af byen, jeg kender så godt, og som alligevel har ændret sig så meget. Overalt skyder der nye fine steder op, og jeg elsker at udforske det alt sammen. Således har jeg i de små glimt af frihed, jeg har haft i løbet af de seneste måneder nydt at tulre rundt og tage byen ind....



Jeg har snust rundt i baggårdene i Mejlgade, hvor man næsten føler sig som i Berlin, når grafittien møder øjet, og der er pop-op-fest i de små lokaler.


Jeg har nydt den industrielle råhed på Lynfabrikken...


Jeg har gået ture hånd i hånd med ham den søde og taget mig tid til at se træerne springe ud...


Jeg har taget min aftensmad med op på toppen af Godsbanen, som ligger et stenkast fra vores lille rede. Jeg elsker at have udsigten til Your Rainbow Panorama fra mit køkken- og soveværelsesvindue hver dag og have fornemmelsen af at stå op - og gå i seng sammen med Århus.





Jeg har beundret det fine Isbjerg og hængt ud på Strandbaren og været forundret over, hvor meget der er sket på havnefronten siden sidst.


Jeg har cyklet lystbådehavnen tynd og kigget efter nyfanget fisk hos brødrene Koch og drømt om at stå fra land i en fin båd...


Jeg har været på stadion og set de gule tigre spille kamp og vinde. Århus Fremad rocks!



Og så er jeg langt om længe blevet forkählet i Kählers Spisesalon efter en lang gåtur med mange stop i fristende Bruunsgade.

mandag den 20. maj 2013

En tur i det grønne med klirrende flasker

















Kender I det? Den følelse, det vækker i én, når man ser en gul rapsmark mark, eller når en svensk film kredser om skærgården med forrevne klipper, bølgeskvulp og endeløse lyse sommernætter? Når man som barn frydedes over en cykeltur på landet med klirrende flasker i madkurven, når myrerne kildede på fingrene, sommerfuglene dansede kælent i luften, og græsset var så grønt, så grønt?! Denne næsten magiske stemning genfandt jeg på en cykeltur rundt om Branbrandsøen her i pinsen. Jeg trængte også gevaldigt til at få røde æblekinder og til at gå i barndom igen ved synet af en ged eller en ny kalv. Med andre ord: det var balsam for sjælen, og jeg kan kun unde andre fortravlede mennesker som mig selv at stoppe op og huske, hvad livet egentlig handler om: lykken i de små ting. Vi kan alt for hurtigt blive stressede. Husk at få en masse grønt og blåt og frisk luft midt i al virvaret.