Pause-café

Da vi var i Berlin i starten af november, drev den brusende og iskolde vind os hurtigt ind i det hyggelige gårdmiljø i Die Hackeschen Höfe. Vi søgte tilflugt og ro på den fine lille café Anatre, som lokkede med sit store udvalg af hjemmebagte Torten og dulmende stærke, italienske dråber, som selv Agent Cooper ville have kaldt "damn good coffee". Vi nød ein Stück Birnentorte und Carottentorte, og caféen byder hver dag på friskbagte croissanter til morgenmad, knasende sprøde salater og varme retter til frokost samt en god antipastitallerken med Sekt til aftensmad. Inde fra har man en fin udsigt ud til de smukke facader i Jugendstil samt den fine biograf og teater, som lokker med mange spændende opsætninger. 

Anatre
Die Hackeschen Höfe
Berlin

Burgermeister

Und dig selv en dejlig gåtur fra Hallesches Tor over Kottbusser Tor og hen til Schlesisches Tor. Kig op på dsine baggårde og nyd den enorme graffiti på endemurene. Her er råt og storslået og fyldt med følelser. og ikke mindst et stort virvar af arkitektonisk frustration - på den gode måde, altså. Gamle betonbygninger og skrøbelige baggårde ligger side om side med nærmest futuristiske boligkomplekser på toppen af den buldrende U-bahn. Netop under stationen Schlesisches Tor ligger den mest uprætentiøse burgersnask i hele byen. Personalet er en god blanding af unge hippier og punkere, og maden er fedtet, men rigtig god. Vi nuppede et bar baconburgere og en Fritz-cola med ud på de rå bænke, hvor trafikken buldrer forbi lige ved siden af. Det er fedt at sidde og iagttage livet suse forbi, så trænger du til rigtig snaskmad efter en aften med for mange øller, er Burgermeister virkelig anbefalelsesværdigt. Men forvent ikke gourmetburgere. Det er enkelt og snasket. Præcist som det skal være.

Tjek deres animerede hjemmeside med "autentisk" larm fra trafikken og U-bahnen 

Die Hackeschen Höfe

Her midt i Berlins jødekvarter omkring Rosenthalerstrasse ligger de smukke Hackeschen Höfe, som er en labyrintisk verden af smuk arkitektur i art nouveau-stil og fyldt med lækre butikker og hyggelige pladser. Området blev bygget helt tilbage i starten af 1900-tallet og har gennem tiden huset digterforeninger, jødiske dameklubber og andre mystiske selskaber. Bygningerne undgik ikke krigens ødelæggelser, og russerne overtog dem også for en stund, før de langt efter freden igen var indsat, i 1977, blev beskyttet som et evigt minde. I dag kan du gå på opdagelse i de skønne designsammenslutninger, besøge Macs mange fristelser, gå i biografen og se specielle film samt nyde en kop kaffe på en af de hyggelige caféer. 

Die Hackeschen Höfe
Rosenthalerstrasse 40-41 og Sophienstrasse 6

Die Trabis

"Yyyyyyndyndyndyndyn", sagde min far med foragt i stemmen, da han stod med lille 9-årige mig i hånden i Berlin i 1990. Muren var faldet godt et halvt år før, og byen var stadig gennemsyret af energi og impulser; familier og skæbner var genforenet - mange af dem kørte i de fantastiske trabanter vom Vesten bis zum Osten og retur. Turister måtte hen at lirke sig et stykke af Berlinmuren for at indprente sig, at det faktisk var sandt; byen, de to Tysklande og tusindvis, ja millionvis af sjæle var nu genforenet. Disse biler, de skægge trabanter med det skønne retrodesign, vil altid minde mig om dengang, jeg var så tæt på stemningen i 1990. Da vi kørte tværs gennem Østtyrskland og mødte vagttårne og pigtråd overalt. Endda maskinpistoler, skudhuller og sønderskudte kirker... Det var så syret dengang, og jeg forstod det knap nok. Måske derfor blev mit næste besøg, mere end 20 år senere, netop så følelsesladet og intenst. Jeg følte mig som en del af en større kosmisk helhed...

Diese Stadt ist GEIL!

En af de ting, der virkelig slog mig under mit besøg i Berlin, er, hvordan historien og følelserne hænger uden på overalt i byen; i træerne på Unter den Linden, der har været vidne til årtiers vanvid og misbrug. I menneskene, der føler sig som fortabte sjæle i en by med megen sorg. I bygningerne, der stadig fremstår med skudhuller og ar efter den kolde og nogle gange alt for varme krig, der har hærget gaderne. I graffitien, der stadig kalder på revolution, fred og fordragelighed og i musikken, der skriger på kærlighed og sammenføring. Det er fascinerende at kunne bevæge sig frit rundt i denne smeltedigel af fortid, nutid og fremtid. Det brager derudaf med fedde arrangementer, rå beton og kultur i spandevis. Jeg tror virkelig, jeg er nødt til at komme tilbage mange gange for at få stemningen helt ind under huden. Jeg er fascineret og forført, og jeg har endnu kun kradset lidt i overfladen, som ikke blot er glasur!

Brandenburger Tor

You make me shiver

Holocaust Mahnmal. Et på én gang usmageligt og storslået sted i Berlin. Jeg blev overvældet af den smukke grafiske helhed, som de ikke mindre end 2711 stenformationer skaber, og Eisenman og Happolds mål om at skabe en forvirrende, næsten umenneskelig installation, må siges at være nået; man kan nå at tænke store tanker og få kvalmende associationer, mens man gang på gang farer vild i betonuniverset. Har I været der? Og hvilke følelser fik I med på vejen?