La dolce vita

Der går længere og længere imellem, at jeg får opdateret bloggen. Der er ingen anden undskyldning, end at jeg for tiden lever livet i overhalingsbanen og har haft brug for at trække stikket helt ud. 

Jeg har tilbragt sommerferien i de smukkeste italienske og slovenske bjerglandskaber med fantastiske, turkisblå søer, ovenud lækker mad og plads til kærlighed og til bare at være. Det har været tiltrængt, og batterierne er ladet op i takt med, at øjnene er blevet mættet af farver og sindet af indtryk, der kan holde, selv når sommeren er forbi.... Har I haft en god ferie, og er der overhovedet nogle af jer derude? ;-)

Life lately

Jeg har fornemmelsen af, at livet drøner forbi i en voldsom fart, uden at jeg når at følge med. Der er lige pludselig over halvanden måned siden, jeg sidst tjekkede ind med et lille livstegn. Og hvor er der sket meget siden da. Arbejdet drøner derudaf, og jeg er endelig, endelig, endelig flyttet tilbage til skønne Århus, som jeg har savnet lige siden, jeg flyttede derfra efter studierne i 2008.

Endelig er jeg tilbage og suger til mig af byen, jeg kender så godt, og som alligevel har ændret sig så meget. Overalt skyder der nye fine steder op, og jeg elsker at udforske det alt sammen. Således har jeg i de små glimt af frihed, jeg har haft i løbet af de seneste måneder nydt at tulre rundt og tage byen ind....

Jeg har snust rundt i baggårdene i Mejlgade, hvor man næsten føler sig som i Berlin, når grafittien møder øjet, og der er pop-op-fest i de små lokaler.

Jeg har nydt den industrielle råhed på Lynfabrikken...

Jeg har gået ture hånd i hånd med ham den søde og taget mig tid til at se træerne springe ud...

Jeg har taget min aftensmad med op på toppen af Godsbanen, som ligger et stenkast fra vores lille rede. Jeg elsker at have udsigten til Your Rainbow Panorama fra mit køkken- og soveværelsesvindue hver dag og have fornemmelsen af at stå op - og gå i seng sammen med Århus.

Jeg har beundret det fine Isbjerg og hængt ud på Strandbaren og været forundret over, hvor meget der er sket på havnefronten siden sidst.

Jeg har cyklet lystbådehavnen tynd og kigget efter nyfanget fisk hos brødrene Koch og drømt om at stå fra land i en fin båd...

Jeg har været på stadion og set de gule tigre spille kamp og vinde. Århus Fremad rocks!

Og så er jeg langt om længe blevet forkählet i Kählers Spisesalon efter en lang gåtur med mange stop i fristende Bruunsgade.

En tur i det grønne med klirrende flasker

Kender I det? Den følelse, det vækker i én, når man ser en gul rapsmark mark, eller når en svensk film kredser om skærgården med forrevne klipper, bølgeskvulp og endeløse lyse sommernætter? Når man som barn frydedes over en cykeltur på landet med klirrende flasker i madkurven, når myrerne kildede på fingrene, sommerfuglene dansede kælent i luften, og græsset var så grønt, så grønt?! Denne næsten magiske stemning genfandt jeg på en cykeltur rundt om Branbrandsøen her i pinsen. Jeg trængte også gevaldigt til at få røde æblekinder og til at gå i barndom igen ved synet af en ged eller en ny kalv. Med andre ord: det var balsam for sjælen, og jeg kan kun unde andre fortravlede mennesker som mig selv at stoppe op og huske, hvad livet egentlig handler om: lykken i de små ting. Vi kan alt for hurtigt blive stressede. Husk at få en masse grønt og blåt og frisk luft midt i al virvaret. 

Sunkissed

Jeg elsker, når forårssolen står tidligt op og kysser duggen af bladene. Når strålerne danser i græsset og sender myriader af lys ud i spidserne af kornets sirlige tråde, der vimrer i vinden. Jeg elsker, når rådyrene tror sig usete i krattet og sender et ekko af kvast bevoksning ud i horisonten. Jeg elsker, når ænderne letter over fjorden, og når de tyste krusninger bærer kajakroeren over vandet, mens fiskerne sætter tråd i det fjerne. Jeg elsker det helt specielle lys, der kendetegner Nordjylland, og som jeg snart vil savne, når jeg flytter hjem til Århus. Det lyder så vildt. HJEM! Men det er det. Hjem! En ny begyndelse, nye eventyr! Jeg glæder mig...

Forårsfristelser

Forårsfristelser by keas featuring chloé

Puha, hvor er der mange fristelser i Magasins webshop. Jeg er ret forelsket i den smukke, abstrakte silkebluse, og jeg er generelt ret hooked på pasteller for tiden. Jeg er ved at pakke ting i kasser, og når jeg lige om snart flytter hjem til Aarhus, rykker der måske også en mintblå Panton-lampe eller en fin grøn krenitskål med. Jeg ville ønske, jeg kunne leve minimalistisk, men det bliver nok alligevel aldrig moi.

Om at have været væk længe og om at være vendt tilbage, om store højder, om brede vidder

Kender I det at være på vej ud ad én af livets lange bugtede veje uden at vide, hvor den fører hen? At vælge den asfalterede vej uden huller synes til tider tiltrækkende og trygt, da den barmhjertigt lader dig løbe med strømmen og sikkert fører dig til endedestinationen. Jeg har i længere tid valgt den snævre snørklede vej, hvis brostenstoppe drillende lader mig snuble hen ad jorden med skrabede knæ og løbende snude; men som lokker med en lysning badet i hvidt lys for toppen af de grønne træers krusende kroner. Vejen har hånligt hevet mig i et dybt og endeløst hul, som var fyldt med spindelvæv, og som lugtede muggent. Men nu har jeg kæmpet mig op, hvor vejen er belagt med vandpytter, som jeg forventningsfuld hopper i som et lille barn. Barnet er dog veget for en voksen kvinde, hvis liv skal til at kæmpe sig op ad bakken og ned i dalene i et voksenliv, som pludselig er skræmmende nært.

(med andre ord: jeg har fået fast job, og mit lille helle her på bloggen er nedprioriteret lidt for tiden)