Sunkissed

Jeg elsker, når forårssolen står tidligt op og kysser duggen af bladene. Når strålerne danser i græsset og sender myriader af lys ud i spidserne af kornets sirlige tråde, der vimrer i vinden. Jeg elsker, når rådyrene tror sig usete i krattet og sender et ekko af kvast bevoksning ud i horisonten. Jeg elsker, når ænderne letter over fjorden, og når de tyste krusninger bærer kajakroeren over vandet, mens fiskerne sætter tråd i det fjerne. Jeg elsker det helt specielle lys, der kendetegner Nordjylland, og som jeg snart vil savne, når jeg flytter hjem til Århus. Det lyder så vildt. HJEM! Men det er det. Hjem! En ny begyndelse, nye eventyr! Jeg glæder mig...

Forårsfristelser

Forårsfristelser by keas featuring chloé

Puha, hvor er der mange fristelser i Magasins webshop. Jeg er ret forelsket i den smukke, abstrakte silkebluse, og jeg er generelt ret hooked på pasteller for tiden. Jeg er ved at pakke ting i kasser, og når jeg lige om snart flytter hjem til Aarhus, rykker der måske også en mintblå Panton-lampe eller en fin grøn krenitskål med. Jeg ville ønske, jeg kunne leve minimalistisk, men det bliver nok alligevel aldrig moi.

Om at have været væk længe og om at være vendt tilbage, om store højder, om brede vidder

Kender I det at være på vej ud ad én af livets lange bugtede veje uden at vide, hvor den fører hen? At vælge den asfalterede vej uden huller synes til tider tiltrækkende og trygt, da den barmhjertigt lader dig løbe med strømmen og sikkert fører dig til endedestinationen. Jeg har i længere tid valgt den snævre snørklede vej, hvis brostenstoppe drillende lader mig snuble hen ad jorden med skrabede knæ og løbende snude; men som lokker med en lysning badet i hvidt lys for toppen af de grønne træers krusende kroner. Vejen har hånligt hevet mig i et dybt og endeløst hul, som var fyldt med spindelvæv, og som lugtede muggent. Men nu har jeg kæmpet mig op, hvor vejen er belagt med vandpytter, som jeg forventningsfuld hopper i som et lille barn. Barnet er dog veget for en voksen kvinde, hvis liv skal til at kæmpe sig op ad bakken og ned i dalene i et voksenliv, som pludselig er skræmmende nært.

(med andre ord: jeg har fået fast job, og mit lille helle her på bloggen er nedprioriteret lidt for tiden)

Dans l'obscurité de la nuit

Sans titre. Sans contenu. Sauf les impressions tacites...

Ice ice baby

Det var et udpræget særsyn at kigge ud over fjorden en af de allerkoldeste frostdage. Isen bed i kinderne, og på den mest magiske og forunderlige vis havde vinterens isdronning kastet krystaller og diamanter ud over vandet. De smukkeste krusninger åbenbarede sig og løftede sig mod himlen som milimetertynde isskåle, der syntes at kunne splintre hvert sekund. Et forbavsende symbol på vandets kraft og liv i forskellige stadier af flydende, frossen og helt fast. Jeg drømte mig hurtigt ind i en verden af miniisbjerge og små alfer, der kælent danser på fjorden og strækker sig op mod solens livgivende stråler. Et vinterfatamorganer og endda stadig så helt knitrende levende og reelt. Jeg var målløs!

Sota Sushi

For et par uger siden var min skønne veninde og jeg på Sota Sushi Bar i Vestergade i Århus. Den fantastiske Munch-udstilling på AROS skulle rundes af med endnu mere æstetik til sjælen og nu også smagsløgene. Det var første gang på Sota for os begge to, og det første, der springer én i øjnene er det næsten overvældende japanske interiør; glasvitriner med enorme kampuniformer, lange rå murstensfacader, træbjælker og en generel minimalisme og enkel, som er enhver japansk hule værdig. Vi fik et fint lille bord ovenpå og nød stemningen og kigget ned til en imponerende tallerken sushi, sticks, edamamebønner og andet lækkert, mens vi ventede på at aflægge bestilling. Snart kom tjeneren med menukortet, og av, hvor var der meget at vælge imellem. Vi kunne godt have brugt, at nogen valgte for os, men vi endte med at dele en skål edamamebønner og fik så ellers hver en "Choice 1 hoso maki"-menu, bestående af 6 blandede nigiri og 8 flotte inside-out-maki'er. Det var rent slik for øjet, og jeg elskede den lille detalje med en kvist mynte og et stykke kul i vandkaraflen. Stedet var godt besøgt, og selv om maden var god, skal det lige siges, at det langt fra er den bedste sushi, jeg har fået. Den slår ikke favoritten fra den ægte japaner i Paris eller Sushi Sushi i Aalborg. Men ærlig mad til forholdsvis billige penge.