fredag den 22. juli 2011

Dåsen

Kæresten er vist ved at få spat af alle de gamle, rustne dåser, jeg gang på gang slæber hjem fra markeder, antikbikse og genbrugsbutikker. Men jeg kan ikke gøre for det. Der er et eller andet ved gamle dåser, der tiltaler mig. Hmm, det lød vist forkert. Men det jeg mener er, at der er så meget sjæl over en gammel  blikdåse med patina. De findes i et utal af mønstre og med forskellige billeder...Ja, små historier, vil jeg kalde dem.

Ud over at fylde dem med duftende og knasende hjemmebag bruger jeg dem også til opbevaring af alle mine skønne fund, mine dimsedutter til kreative sysler samt hemmeligheder og nye produkter hos Frk. Egebjerg.

Putter du også dit liv i farverige dåser?
Find en masse af slagsen tæt på Haverslev på den fedeste og mest smukt indrettede gård på landet...










De nederste billeder viser de dåser, jeg måtte have med hjem. Den fine lille japanske tedåse fik jeg gratis oven i handelen. Jeg er vild med den fine dåse med sommerfugle i ægte retrofarver. Den er lige mig! Og dåsen med det fine bondelandskab minder mig lidt om barndommen på landet...

De fine plasticbøjler hænger nu i samlingen i skabet og passer på mine vintageskjorter og -kjoler. Jeg er specielt begejstret for den øverste med fine, snørklede roser - netop importeret af sælger fra et marked i Sverige. Hyggeligt, at den har rejst den lange vej lige hjem i mit skab...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar