søndag den 30. september 2012

Let's go to the movies...





Findes der noget bedre end at grave sig langt ned i et blødt biografsæde, når vinden rusker udenfor? Jeg elsker den barnlige glæde, jeg finder, når lysene dæmpes, duften af popcorn spreder sig, og tæppet langsomt går fra. Mystikken breder sig, og de små hår på armene rejser sig, når jeg i bar forventning glæder mig til at se, hvad filmen byder på af magiske momenter. Der er intet som film til at få mig til at slippe virkeligheden for en stund. Jeg kan leve mig helt ind i det univers, der kærligt er skabt af instruktøren, og jeg lever mig hurtigt ind i hovedpersonernes verden. Jeg holder meget af Bille Augusts film og glæder mig derfor til at tage kæresten i hånden i aften og putte mig ind til ham, mens 'Marie Krøyer' toner frem på skærmen. Og så skader det jo ikke, at det er Den Store Biografdag i dag, så priserne er presset godt i bund. Skal I selv afsted? 

4 kommentarer:

  1. Tog kæresten i hånden og fik set Batman til billige penge :) Dejlig eftermiddags underholdning

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt! Jeg overvejede faktisk også, om jeg skulle have været afsted ad flere omgange i dag. Man skulle have mange flere biografdage! Skal ellers lige love for, at hele Aalborg var afsted. Det var næsten ikke til at komme rundt i BioCity :-) Men det passede jo også perfekt til regnvejr og rusk!

      Slet
  2. Nåede desværre ikke i bio igår da der var halv pris, lidt øv men sådan er det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan er det. Jeg kender det alt for godt. Man vil gerne nå det hele, men der er bare for lidt tid! ;-) Så må du afsted næste gang :-)

      Slet