onsdag den 15. januar 2014

Vinterdepression


Stilstand, kedsomhed, anger og rastløshed. En træthed helt ind til benet. 
Og samtidig så meget kreativitet, så mange tanker, der bobler og vokser sig større med fare for at briste.
Jeg er famlende og lille og iværksætterlysten og nysgerrig på én og samme tid.
Men hvordan tager man springet? Skal, skal ikke?

Venter og venter, men venter forgæves.
Velvidende at det ikke at vælge også er et valg.
Jeg udformer tanker, jonglerer med idéer,
tegner skemaer og historier
på nethinden

Venter lidt endnu,
til de er modne og friske til at springe ud
som et spædt og nyt forår...

2 kommentarer:

  1. Åh, jeg har på mange måder stået samme sted, og det ER virkelig svært. Nu går jeg ud fra, at det handler om karriere? Jeg synes det hjælper at snakke med folk om det. Folk der er iværksættere, folk der ikke er, deltag i en masse Ladies First events og så videre. Og så virkelig tænke det igennem, pros and cons, vil man kunne finde nogen kunder osv.

    Sig til, hvis vi skal tage en kop kaffe en dag? :)

    SvarSlet
  2. Ja, det er lige præcis karriere. Jeg sidder lige nu i stressens allermest sorte hul og overvejer frem og tilbage. Men jeg fordriver heldigvis tiden med netop en masse spændende arrangementer og hopper også med på dem, som Ladies First tilbyder. Det er jo ren guf, og jeg har brug for så megen inspiration ligenu, kan jeg mærke :-)

    Jeg vil meget gerne drikke en kop kaffe med dig igen snart. Jeg skal jo også høre status på dit nye eventyr :-)

    SvarSlet