Fotofidus

Jeg eeeelsker simpelthen at fotografere. Til stor fortrydelse for mine omgivelser, som ikke deler samme passion og nogle gange griner af mig, når jeg atter stopper op hvert femte minut på en gåtur i landskabet for at skyde et par motiver. Men jeg kan ikke gøre for det. Jeg er vist født med det. Da jeg var lille, havde min far eget mørkekammer i kælderen, og jeg selv var passioneret fotofreak fra starten, da jeg fik mit første analoge 'fotografiapparat' sammen med en stor kagemand og et Jimmi og René-bånd. Åh, ja! Man er vel barn af firserne med musikken fra halvfemserne...?

Siden er det gået slag i slag med at lege med polaroidkameraer, hjemmestrikkede papkassekameraer og siden de store tunge portrætapparater i folkeskolen. Lige nu fotograferer jeg med et almindeligt lille Casio Exilim, men jeg har lavet en pagt med mig selv: den første 'rigtige' løn skal bl.a. omsættes i et smukt, funktionelt og blæret spejlreflekskamera, så der endelig kan tages ordentlige billeder af virkeligheden...