torsdag den 14. juli 2011

Hygge

Min absolutte yndlingsbeskæftigelse - måske lige efter den nærende, afslappende og livgivende søvn - er uden tvivl hygge! Selve ordet 'hygge' ligger godt i munden, smager ligesom godt og favner et meget dansk begreb... Hvad er hygge for dig? For mig rummer hyggen en masse forskellige ting: en tur ud i det blå, en aften under tæppet med en kop te og en god bog, en inspirerende film akkompagneret af et 'frugttrug', en samtale med en god ven eller et nyt bekendskab, en dvælen foran ilden en kold vinterdag, en dans i den silende regn, en tur i byen på café med spandevis af god kaffe, at bage sammen med en kær sjæl, at nørkle med kreative processer, at skrive noveller og digte, at se en kunstudstilling, at falde i staver over menneskemængden, at uforske, at rejse og bare at leve. Med andre ord henter jeg hygge i mange små ting. Det er de små ting, der gør rejsen så spændende og dejlig...

Et vindue til verden

God mad og kaffe med en god veninde

Et nyt projekt

En mørk aften under tæppet med computeren indstillet på blog-time

Ingen kommentarer:

Send en kommentar