lørdag den 15. oktober 2011

I den vilde mose
















Sidste weekend var min allerkæreste og jeg på udflugt i det skønne efterår. Turen gik fra Portlandsmosen over det lille færgeleje i Egense, hvor mågerne er glade, til Lille Vildmose med næsten udanske landskaber og et imponerende plante- og dyreliv.

Kikkerten var med på tur, og vejret var køligt men skønt. Forbi Remisen og Stejlgabet og op på Mulbjerge, hvorfra man kan se helt til Djursland med det blotte øje. Landskabet leder tankerne hen på både Skotland og Island, og der er den mest fantastiske udsigt over både havet og Vildmosen.

Længere nede langs kysten fik vi glimt af både vildhestene og vildokserne tæt på Tofteskoven. Fra Toftetårnet kan man være heldig både at se kongeørne, kronvildt og vildsvin. Vi så dog kun de smukke lyngtuer, de stedsegrønne enebærbuske og det vidtstrakte hedelandskab med skoven i baggrunden.

På Lille Vildmose Centret ville en lækker Vildmose spegepølse med enebær med os hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar