onsdag den 15. februar 2012

Indian Shopping Spree

Man kan erhverve sig alverdens farverige souvenirs i Indien.
Noget mere brugbart end andet :-)
Her er nogle af de ting, der ville med mig hjem...

1. Smukke, læderindbundne bøger med håndlavet papir - enkle og fine eller dekoreret med sirlige motiver. Du kan købe dig fattig i disse skønne sager i Udaipur.


2. Smukke, lakerede papmachékugler og krukker med fine håndmalede motiver i alle regnbuens farver :-) Disse fine eksemplarer er hentet i den hellige by Pushkar, som er et skønt og forholdsvis roligt sted at shoppe...




3. En yndig skuldertaske i pastelfarver, som også kan anvendes som hat, he he... Beklædt med små spejle og massevis af guldtråde og pailletter.

4. Fatastiske pudebetræk fra bazaren i Pushkar - syet med de fineste silketråde i smukke farver og orientalske motiver.
Pynter allerede fint i vores gamle Chesterfields... <3


5. Bunkevis af pashminasjaler og kulørt sengetøj, tæpper, duge og andre uudværlige sager. Jeg nøjedes dog med to meget smukke sjaler i den blødeste pashmina. Et i de smukkeste grønne og blå farver samt min favorit: det smukkeste og mest enkle, håndvævede grå tørklæde, som passer godt på min hals her i den lunefulde vinter.




6. The i lange baner med skønne dufte og farver; fra den aromatiske mango-the til den krydrede, lokale Masala.chai, som er blevet hip i Vesten. Jeg er nu ikke den store fan af darjeeling og anden 'almindelig' the.

Omgivelserne var skønne - elsker de smukke kunstværker på væggene!



7. De famøse, syntetiske og farverige lækkerbiskerner; Indian 'after mints'. En blanding af sukker og anisfrø, som bruges til at fremme fordøjelsen og som alternativ til en tandbørste efter meget krydret mad :-)


8. Smukke gevandter, sarier og tunikaer. Jeg faldt for et par stykker eller tre :-). Den unge herre blev godt tilfreds med sine skræddersyede hoser - leveret ekspress 6 timer efter bestilling!


 


9. Læssevis af velduftende og pangfarvede krydderier, der kildrer dine næsebor og får hele bykvarterer til at nyse :-) Her er høstet ingredienser til vores egen garam marsala!




10. Fantastisk fine 'peacocks' :-) Måtte eje en af de fine påfuglevifter, selv om jeg havde lidt ondt at den stakkels fugl, der måtte undvære sin smukke, farverige pragt!

1 kommentar:

  1. Åh, hvor har du fået nogle fine ting med hjem! JEG VIL OGSÅ TIL INDIEN IGEN!
    Da vi var afsted fik jeg ikke købt de smukke læderindbundne bøger eller pudebetræk (but why?!), og jeg fortryder det bitterligt. Men heldigvis så ved jeg, at jeg skal afsted igen, og så må jeg tage revanche. Jeg tror næsten jeg må lave en shoppingliste hjemmefra.
    Tilgengæld fik vi købt den bedste chai-the (i pushkar - vi fik en mand, der ejede det hyggeligste og mindste spisested (der var to borde), Jonas fik en citar (plus spilletimer, så han kan faktisk spille på den) og lidt tøj. og nogle smykke smykker.

    SvarSlet