I heart Jordan

Jeg går og glæder mig i denne tid. Snart skal jeg gense det smukkeste land, jeg til dato har besøgt. Ok, det kommer godt nok til at konkurrere lidt med Indien, men alligevel...; Jordan er kærlighed - historiske vingesus, skilte vande, røde klipper, støvede bygninger, smukke landskaber, tomatvogne en masse, lækker kebab og hummus, søde og interesserede mennesker og kultur i massevis. Højdepunktet fra vores rejse dertil for ca. 1 ½ år siden, da M inviterede mig på eventyr i anledningen af mine 30 somre, var uden tvivl Petra - et af verdens 7 vidundere. Og med rette! For denne smukke cocktail af fortid og nutid, fattigdom og rigdom samt storhed og forfald er så overvældende, at man aldrig glemmer det. Smukke stenformationer og en hel by mejslet ud af sandstenene, smukke slugter, vilde katte, kameler og beduiner... Et af mit livs bedste oplevelser...

Også ørkenen i form af Wadi Rum var en uforglemmelig oplevelse. Vi besøgte ørkenen i en jeep ført af en 12-årig (!) og bumlede op og ned i det røde sand, så de smukkeste, buttede bjerge og skjulte skatte og rindende vande i klippespalterne. Og så besøgte vi de sødeste og mest interesserede beduiner, som bød på skoldhed, stærk kaffe med sød kardemomme og dulmende varmt og knitrende bål midt i vinterkulden.

Kulturen og historien var allestedsnærværende, men dér, hvor man mærkede den mest, var ved det Døde Hav, hvor himmelen åbnede sig i kaskader af lys over søen, og det pludselig ikke var så svært at forstå, hvorfor folk er blevet religiøse alene ved dette bjergtagende syn. Stemningen var også magisk. Kontrasterne var nærmest overvældende, da vi lå på den jordanske side af vandene, mens vi kunne lade blikket fare til modsatte kyst til Israel og Vestbreden, hvor freden og stilheden synes oceaner af århundreder væk. Underligt at være blot 30 km. fra et af verdens brændpunkter. Jeg glemmer aldrig synet af lysene derovre ved nattetide.

Denne gang skal vi gense hovedstaden Amman i forbindelse med et jordansk-fransk bryllup hos nogle af vores venner fra studietiden. Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve et så eksotisk bryllup og til at skulle have sat hår på en arabisk salon :-) Og så skal vi igen flyde oven på det Døde Hav - en speciel fornemmelse, man heller aldrig glemmer, men altid forundres over...