søndag den 24. juni 2012

Pretty little typewriter




Jeg elsker finurlige og specielle smykker - gerne med et strejf af fordums tider og retro. Og fordi jeg nu er vild med ordgøjl og selv tapper løs i diverse små farverige inspirationshæfter, dagbøger og scrapbooks, måtte denne fantastiske kæde naturligvis flyve hjem til mig. Jeg drømmer stadig om at hitte den perfekte Underwood Five eller en mintfarvet Royal fra Quiet de Luxe på et af Danmarks sommerloppemarkeder. Der er noget underfundigt og rigt i typebogstaver, der danser op og ned på papiret, og så giver det lille ring for enden af hver sætning mig en forelsket hjertebanken.


Den smukke kæde har jeg fundet i en fantastisk lille Etsy-shop ved navn Londonhandmade. Indehaveren laver de lækreste små retroinspirerede og pastelfarvede smykker i tykt pap. Den lille caravan trailer måtte også meget gerne blive min. Blev du også forelsket i den fine skrivemaskine, kan du finde den lige her

4 kommentarer:

  1. Hvor er den FIN! Og farven er helt fantastisk!

    -Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er retro på den helt fede måde. Glæder mig til at tage den i brug...

      Slet
  2. Åh, sikke en fin halskæde. Den kan jeg godt forstå du blev nødt til at klikke hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Jeg er også knusforelsket i den og nyder faktisk bare at have den hængende i hjemmet, så jeg kan kigge på den ;-)

      Slet