fredag den 7. september 2012

Dobbelt A i røde klæder















Jeg har godt nok været på farten på det seneste. To festuger på samme uge i henholdsvis Aalborg og Aarhus. Puha, det er hårdt, men jeg glæder mig over at have fået tanket gevaldigt op på de sociale batterier; der er ikke noget bedre end at opleve kultur og gøgl i godt selskab. Under 'Aalborg i Rødt' hang Lotte og jeg ud på havnefronten, spiste gode burgere på Café Sigurd, hvor fuglene synger på toiletterne :) Vi kiggede på fine blomster på snævre altaner og brogede folkemængder på alternative cykler på Nytorv. Vi stødte på noget så sjovt som en 'snabelcykel' og sippede god kaff' i Klæder'n, hvor der også blev høstet et par gudesmukke øreringe fra Erbs & Bjerke samt en fantastisk kvindebog fra 50'erne. Der var smuk klassisk musik i Nordkraft efterfulgt af et glas vino med smæk på tanninerne hos de kære eventyrmagere. Og så toppede vi det hele af med lækre sorbeter i glade farver og konfetti og nostalgisk genhør med Moonjam på Gl. Torv. En perfekt aften!

4 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine billeder. Jeg nåede desværre ikke selv til Aalborg i Rødt, da jeg var på arbejde til Open by night, men jeg ville så gerne have været ude at se alle de aktiviteter rundt i byen :-)

    www.sofiescloset.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ærgerligt, at du ikke kunne deltage. Byen summede af aktivitet og liv og glade dage. Der var nok at fordybe sig i. Men så må du helt sikkert med næste gang! :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Tak skal du have, Maibritt. Jeg er kun glad, hvis du kan blive inspireret :-)

      Slet