torsdag den 13. september 2012

En bid af Aarhus












En vandring i fortid, nutid og fremtid. Tanker om min studietid i Smilets By og glade fester i Chr. Wærums Gade, hvor Julias Cupcake-fabrik nu spreder glæde og kreativitet. En solstråle strejfer mig kærligt på kinden på en bænk på Frederiksbjerg, og et leben og en summen af mennesker på markedet på Ingerslev Boulevard sender kaskader af fugle på hastig himmelflugt. Et kig til himmelen og til de smukke rødstensbygninger med spir, som Aarhus er så kendt for. Et strejf af blomster i alle farver. Malede facader med mindelser om gamle hverv. En tænkepause i Jægergårdsgade med en god 'kaffemomme'. Et besøg hos den økologiske købmand og barnlig glæde over et butiksvindue med farverige luftballoner og tinrobotter. Alt dette og meget mere til er en bid af det Aarhus, jeg drømmer om snart at vende tilbage til...

4 kommentarer:

  1. Skønne skønne glimt! Glæder mig også til du vender tilbage, for så kan det jo være vi kommer til at ses over lidt kaffe i ny og næ :)

    De fine luftballoner har jeg iøvrigt købt som uro til Agnes... Købte dem sjovt nok dagen før hun blev født.

    Kram
    Lou

    SvarSlet
    Svar
    1. Åårh, hvor fint. Jeg overvejede seriøst de fine luftballoner til mig selv :)
      Og jeg glæder mig også helt vildt til at se dine yndlingssteder sammen med dig og en lækker Agnes på armen :)

      Slet