fredag den 30. november 2012

Skunk & Skin


















Sjældent har jeg mærket en menneskemængde så intens og bølgende homogen og helt igennem optaget af én enkelt og fantastisk sprudlende person; den på én gang tossede og karismatiske Skin leverede en kraftpræstation af en anden verden med det ene hit efter det andet; "Weak", "Hedonism", "This is not a game", "All I want" osv. Jorden dunkede, og musikken kunne mærkes helt ud i de fjerneste led af kroppen. Jeg forblev fascineret, underholdt og tryllebundet hele koncerten igennem - endda med kuldegysninger, når den voldsomme stemme brusede ud af den spinkle kvindes lunger. Et imponerende marathon af stage dive, flirten og crowd surfing uden ende. Puuuh, hvor er jeg forelsket i dette fantastiske, engelske indie-punk-rock-band. Ganske som for 16 år siden. Koncerten høstede fire ud af seks mulige stjerner, og anmelderne var åbenbart enige med publikum. Det var "Hård rock, hop på stedet og en halvmaraton uden brug af håndbremse". Læs anmeldelsen her.
Will you marry me please, Skin?

2 kommentarer:

  1. Hold op nogle fede billeder! Det lader til at have været en perfekt aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så overvældende fed en koncert. Havde slet ikke forestillet mig, de kunne være SÅ meget bedre live ;-)

      Slet