søndag den 9. december 2012

Diese Stadt ist GEIL!




En af de ting, der virkelig slog mig under mit besøg i Berlin, er, hvordan historien og følelserne hænger uden på overalt i byen; i træerne på Unter den Linden, der har været vidne til årtiers vanvid og misbrug. I menneskene, der føler sig som fortabte sjæle i en by med megen sorg. I bygningerne, der stadig fremstår med skudhuller og ar efter den kolde og nogle gange alt for varme krig, der har hærget gaderne. I graffitien, der stadig kalder på revolution, fred og fordragelighed og i musikken, der skriger på kærlighed og sammenføring. Det er fascinerende at kunne bevæge sig frit rundt i denne smeltedigel af fortid, nutid og fremtid. Det brager derudaf med fedde arrangementer, rå beton og kultur i spandevis. Jeg tror virkelig, jeg er nødt til at komme tilbage mange gange for at få stemningen helt ind under huden. Jeg er fascineret og forført, og jeg har endnu kun kradset lidt i overfladen, som ikke blot er glasur!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar