tirsdag den 22. januar 2013

Penny Lane is in my ears and in my eyes













I fredags hoppede jeg i min vamsede yndlings-cardigan, da min søde kæreste og jeg bestemte os for en cafétur for at skyde weekenden i gang. Valget faldt på min yndlingscafé i Aalborg, nemlig altid hyggelige Penny Lane på Boulevarden.

Caféen byder på de lækreste brød, sandwiches og kager - alt sammen skabt ud fra stolte håndværkstraditioner og med de bedste råvarer i spil. Butikken er desuden noget af et skatkammer for både øjne og ganer; forbutikken lokker med sine lækre specialprodukter, f.eks. alt ud i Bülow-lakridser (love it!), tapenader, kryddersalte og velduftende urteteer. Brødet fra egen bager er blandt byens bedste, og hele baglokalet er stopfyldt med lækre designervarer og second hand-tøj.

Vi fik et bord midt i alle herlighederne og nød henholdsvis en kop Istanbul Nights, som med den lækre kombi af bl.a. mynte, lakridsrod og citrongræs, er blandt mine umiddelbare favoritter, og en husets ingefærte, som er lindrende til en anstrengt vinterhals. Det var en ren ingefær- og citroneksplosion.

Vi var gentagne gange oppe at tjekke kagerne ud i den fine glasvitrine: smukke citronmarengs, en kirsebær-cheesecake, nøddetærter og æbledrømme stod side om side med marcipanovertrukne træstammer, farvede macarons og en lækker gulerodskage. Vi er dog begge overbeviste chokoladegrise, så valget faldt på et stykke tungt brownie med masser af nødder og en traditionel fransk chokoladekage. Mums! Mens vi slubrede, beundrede vi det hyggelige interiør, kiggede langt efter de lækre salater, der blev parkeret ved nabobordene og lod øjnene gå på vandring til det farverige porcelæn, den imponerende kaffemaskine og tilbage til hylderne med alveolefyldte brød med sprød skorpe. Næste gang må jeg nuppe mig et par teboller med rosiner med hjem -  de er verdens bedste!

Penny Lane certainly is in my ears and in my eyes ;-)

8 kommentarer:

  1. Åååh der er SÅ hyggeligt jo! Jeg har ikke det store kendskab til caféer i AA men det er helt sikkert også min favorit ;)

    -Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkelig indbegrebet af hygge! Du må kigge forbi Aalborg en dag, så får du en rundtur ;-)

      Slet
  2. Årh så blev man lige kaffe/kagesulten - igen! ;-) Det ser sørme hyggeligt ud!
    Er i øvrigt en meget glad læser - følger dig via bloglovin og der har ikke været nogle indlæg fra dig siden før nytår - pludselig forsvandt bloggen og var umulig at finde frem - ikke engang google kunne hjælpe :-S Men spottede en kommentar fra dig hos Emily Salomon og straks blev jeg et gladere menneske! Fin ny blog du har lavet - jeg glæder mig til at følge med på eventyr fremover! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åååårh, hvor blev jeg rørt over din besked, Cæcilie. Er glad for, at du har fundet mig igen :-) Det var heller ikke mange advarsler, jeg kom med, før jeg rykkede herover på Au-delà, som jeg håber, bliver meget mere "mig". Jeg takker for rosen og for, at du har lyst til at følge med på flere af mine små eventyr.
      - Katrine

      Slet
  3. ååh vilket fint porslin! och .. BEATLES. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, porcelænet er virkelig fint med de sirlige detaljer og de skønne farver, Og Beatles går man jo aldrig galt i byen med ;-)

      Slet
  4. Svar
    1. Enig! Man kan ikke andet end at elske det sted; kombien af vintage, specialprodukter og lækkert brød og drikke. What's not to like?

      Slet