torsdag den 17. januar 2013

Søgaards once again









Man skulle umiddelbart tro, at vi i december havde fået nok af traditionel dansk mad med mange fuldfede kalorier. Men den første grå januarsøndag i dette nye år tog jeg kæresten i hånden og nød en god deal på Søgaards Bryghus. Her er stemningen altid hyggelig omkring de store kedler, og vi forkælede os selv med en solid omgang hakkedrenge med bløde løg, brun sovs og stegte kartofler. Nuvel, sovsen var pimpet med vin og uanede mængder fløde, og kartoflerne var pyntet med dejligt prikkende flagesalt, så det var såmænd ikke så traditionelt endda. Dertil hjemmesyltede rødbeder og et stort og læskende krus øl fra fad. Hvor er det skønt, at man med jævne mellemrum kan finde gode deals. Vi fik hele herligheden (inkl. en halv liter lækker fadøl, hvoraf man kunne vælge mellem seks af slagsen) for 99 kr. pr. person over Deal.dk. Har I nydt nogle gode deals på det seneste?

2 kommentarer:

  1. Der ser ud til at være god stemning ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der søreme også, Sine. Det er virkelig hyggeligt med de klassiske stole og borde og de skindbetrukne bænke, hvor man rigtig kan slappe af. De fine koskind giver også lidt ekstra til hyggen, og så er stedet fyldt med lokal glaskunst foruden de store ølkedler. I den ene ende af lokalet er der også en deceideret ølstue, hvor stemningen er endnu mere afslappet, og man bare kan hænge ud til en enkelt efter en hård studie- eller arbejdsdag. Jeg nyder i hvert fald at komme der gang på gang - deres øl og ciders er virkelig gode, og de har efterhånden et ret imponerende udvalg, som både favner de nyeste print og samtidig sørger for at gå egne veje. Prøv det endelig, hvis du en dag kommer forbi :-)

      Slet