onsdag den 29. august 2012

Lately

Min sensommer har været spækket med oplevelser, som jeg har omsat i gode minder og gemt i sindets kringelkroge, så de hurtigt kan hentes ferm og varme sjælen, når efteråret og vinteren sætter ind. 

På det seneste har jeg....



Haft besøg af et par skønne kvinder og haft dem med på roadtrip på toppen af Danmark. Vi har vandret med bare tæer i klitterne ved Løkken og Rubjerg Knude... 


Drukket lækker iskaffe og beundret farverige is hos Fredis i Løkken efter en tur på Bolcheriet


 Vi har spist lækre blåmuslinger og alt for store stjerneskud på Nordsøen...


 ...Forceret bjerge og sandstorm ved det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude og Måbjerg Kirke...  


Vi har besøgt Danmarks eneste lavendelfarm, hvor duften af æterisk lavendelolie hænger i luften, kattene strækker sig i solen, og hønsene kurrer i den fine have...


Vi har flirtet og danset med smukke påfugle på Voergård Slot ...


 ...spist lækker, gammeldaws æggekage med flæsk på Gjøl Kro, hvor Hans Kirks "Fiskerne" er blevet filmet..



Og vi har fået grineflip ved Oxholm Mølle og sippet kaffe og spist alt for store kager på Svinkløv Badehotel


Jeg har høstet af sommerens forrådskammer og omsat skønne bær i søde syltede sager


Jeg har fået nyt hår... 


Og spist hjemmebagte boller med hjemmesyltede marmelader og friskpresset gulerodsjuice, før...



Turen gik til Rebild Bakker, hvor vi klatrede og grinede i bakkerne, drillede får, plukkede den smukkeste lilla lyng og beundrede udsigten over ådalen 



Vi var på felttur til "Rejjes" og beundrede farverige vimpler og leben på havnen, hvorefter vi spiste is ved Udbyhøj....


Og legede med lækkermåsen....


Slåssede med kløpulver og flere kilo struttende modne hyben...


Spiste fin frokost i den pæne, gule stue på Svinkløv Badehotel, hvor servitricerne er så fine i de romantiske blå forklæder, og udsigten over Vesterhavet er slående...


Vi nåede nye højder og legede gemmeleg på Janum Kjøt


Havde besøg af en dejlig kvinde, som nød atmosfæren på et kuld danske slotte

...og roen i de smukke kirker...





Jeg forelskede mig også i Grenen og de pæne gamle huse i Skagen. Vejret har været næsten magisk og indbød til mange stunder med kameraet. Det er sommer, når den er bedst!

4 kommentarer:

  1. Skønne billeder :) Underligt at efteråret allerede står for døren..

    God weekend,
    Lou

    SvarSlet
    Svar
    1. Taark :-) Ja, tiden flyver alt for hurtigt afsted, men heldigvis er jeg én af dem, der elsker efteråret, de gyldentrøde blade og alle mulighederne for at hygge sig og putte sig i en vamset sweater :)

      Slet
  2. hvor tager du nogle skønne billeder fra dine ture :-) dejligt at kigge på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Jette. Jeg elsker også at finde små mindeværdige glimt, som vidner om stemningen i netop det øjeblik, der bliver fotograferet. Og tuuuusind tak for den fine pakke, som jeg netop har været nede at hente. Du kan tro, jeg er glad for de fine designerstoffer. Det er jo helt overvældende, hvor mange fine af slagsen, du har sendt mig. Og jeg glæder mig SÅ meget til at omsætte dem i fine projekter :-)



      Slet