fredag den 30. november 2012

Chez Monsieur Vuong // Alte Schönhauser Strasse









Har man sagt vietnamesisk mad, må man også sige Monsieur Vuong. Restauranten er med rette populær, for inden for de pangrøde vægge venter en kulinarisk oplevelse af de store; sprøde og knasende, spilfriske grøntsager i herlig kombination med saftig kylling og vietnamesiske urter toppet med et kærligt drys af hjemmeristede løg. Dertil de mest forfriskende og læskende, friskpressede lime- og hindbærjuicer, foruden mangolækkerier mv. Man kan ikke bestille bord, men kan bare dumpe forbi og vente i spænding, indtil man bliver sat. Duften er fortryllende, maden dejligt mættende, og stemningen er frisk og løssluppen. Er der lang kø, kan tiden slås ihjel med en kold øl på Pony Bar, som ligger lige i nærheden. Eller du kan tage dig et kig på de lækre designvarer i de mange hyggelige butikker på Alte Schönhauser Strasse. Vi besøgte Schönhauser Design, som er flere etagers skatkammer med lækkert design, brugte designermøbler og farverige gaver. Der var bl.a. en fin lampe og en masse farverige Eames-stole, der gerne ville have været med os hjem. I det hele taget er området omkring Rosenthaler Strasse et besøg værd; her er leben, dufte, den smukke synagoge og masser af lækre shoppingmuligheder.

Monsieur Vuong
Alte Schönhauser Strasse 46, 10119 Berlin

Pony Bar
Alte Schönhauser Strasse 44, 10119 Berlin

Schönhauser Design
Alte Schönhauser Strasse 28, 10119 Berlin

Soma (Vintagemekka)
Alte Schönhauser Strasse 27, 10119 Berlin

Prøv også at kigge op og se dig omkring. Alte Schönhauser Strasse bugner af lækker street art og grafitti.

2 kommentarer:

  1. Sjovt nok har M. Voung også været mit favorit spisested i mange år :)
    På det øverste billede kan jeg se at et af de billeder jeg har hængende i stuen også er.. Det helt ude til højre hvor der står Alexanderplatz på :) Så fint!

    Lou

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også nok, det er både dig og Michelle, der har "overtalt mig" til, at vi skulle prøve at spise der. Det har vi ikke et sekund fortrudt. Det er virkelig lækker mad til ingen penge, god stemning og masser af guf for øjnene generelt i kvarteret. Jeg overvejede også at investere i et af de fine billeder fra Alex-metroen, men jeg endnte med slet at hapse mig et par billeder af U-bahnen i stedet ;-)

      Slet