Jeg er forelsket i Frankrig!
Det afspejler sig i måden, jeg spiser på, måden jeg ser på bjerge på, måden jeg taler på, måden jeg læser og studerer på, ja faktisk hele måden, jeg lever på.
Jeg ved ikke, hvornår frøet blev sået, men jeg har altid rejst meget i Frankrig, da jeg var lille, og min familie pakkede bilen med kort og bagage og dampede sydpå uden mål og med. Nogle gange i autocamper, andre gange med telt og en helt tredje gang uden planer andet end at køre ud i det blå for at se, hvad landskabet bragte.
Ja, jeg tror, det er her, min forelskelse voksede sig stor; i duftende lavendelmarker i Provence, i den rå natur ved vandet i Bretagne, ved de storslåede slotte i Loire-dalen, i Paris' kosmopolitiske univers samt ikke mindst i Languedoc-Roussillon, hvor jeg har fundet mit helle.
Allerede i folkeskolen vidste jeg, at jeg senere i livet ville læse fransk. Efter gymnasiet rejste jeg, som mange andre unge med eventyrlyst og magi i blodet, til Disneyland Paris for at arbejde og udvikle mit franske sprog. At få venner fra hele verden og høre sit sprog udvikle sig mere og mere var en fantastisk følelse.
Derfor var der ingen tvivl om, at jeg skulle læse fransk på universitetet i Aarhus. Her smuttede jeg hurtigt på udveksling et år i Toulouse, hvor jeg læste sociologi, historie og litteratur på Le Mirail. Jeg husker stadig 'la ville rose' med Garonne-floden og nætterne "Chez Tonton" i festligt lag.
Hjemme igen blev jeg rastløs og fik heldigvis et praktikophold som Presse- og Kulturmedarbejder på den Danske Ambassade i Paris, hvor jeg fortsatte som konsulent på et spændende guldalderkunstprojekt i Danmarkshuset på Champs-Élysées. Her lagdes kimen også til mit speciale, som tog udgangspunkt i dansk-franske relationer, udenrigspolitik og public diplomacy. Det var et spændende eventyr, som jeg savner meget. Jeg boede hos et dansk-fransk bøssepar, som havde champagneaftener hver søndag og boede oppe under duerne i det mest fantastiske kvarter med to minutter op til Sacré Coeur og Montmartre. Savner min lille lejlighed med den fine altan...
Efter specialeafleveringen var den gal igen. Jeg savnede at bruge mit elskede sprog i praksis, og jeg flyttede derfor til Belgien et år og arbejdede i Generaldirektoratet for Kommunikation i Europa-Kommissionen. Et udfordrende eventyr, som gav mig blod på tanden.
Vel hjemme i lille Danmark igen har jeg nu kastet mig ud i freelance franskundervisning af erhvervsfolk og virksomheder, som gerne vil etablere sig i Frankrig.
Så snart jeg har en ledig stund, damper jeg sammen med min lige så frankofile bedre halvdel (som jeg i øvrigt mødte på franskstudiet i sin tid - han var min tutor, bien sûr...) ned til vores fælles paradis i Pyrenæerne.
Her står den på strunkne og fuldmodne grøntsager, trukket direkte op ad vores naboers små haver. Vi fordriver tiden med vandre- og cykelture i bjergene, udflugter ud i hele området, yndlingsmad på Al Trés i Perpignan og kaffesippen på diverse caféer. Derudover taler vi en masse fransk, drikker menthe à l'eau og får en god Muscat til l'apéro, mens vi nyder mursejlernes himmelfærd over de bløde bakker fra tagterrassen, hvor der altid er lunt og mildt.
Jeg er spændt på at se, hvor mit frankofile eventyr tager mig hen næste gang....Jeg ved i hvert fald med sikkerhed, at det er en kærlighed, der aldrig dør ud...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar