onsdag den 20. februar 2013

En grøn og dejlig goodiebox








Nu har jeg hørt så meget om diverse dullegrejspakker, så jeg tænkte, at jeg selv ville prøve at tjekke den famøse Goodiebox ud et par måneder. Jeg kan egentlig godt lide konceptet om, at man får lov at prøve en masse forskellige produkter af inden for en ramme af kriterier, man selv har opstillet. Jeg har f.eks. valgt, at jeg overvejende ønsker at prøve økologiske og fairtrade-produkter uden parabener og alskens kemi. Derfor måtte jeg klappe i mine små hænder, da jeg i starten af måneden modtog denne guldgrube af skønne, grønne produkter.

Pakken indeholdt:

  • Oriflame Ecobeauty dagcreme - tilmed fairtrade (thumbs up i min bog)
  • En lille håndcreme med gojibær og økologisk aloe vera fra Matas' egen Natur-linje (jeg har allerede haft gavn af deres kropscreme med samme ingredienser, som gør huden fløjsblød, og som har en dejlig olieagtig konsistens uden at fedte)
  • En stor flaske Decubal bodylotion uden klam kemi men med rene sunde egenskaber til tør hud
  • En prøve på Philip Martins Body Shower Juice, som jeg glæder mig meget til at prøve
  • Produktprøve på John Masters Organics Firming Eye Gel
  • En prøve på Mádaras Sun Flower Golden Beige - en teinted dagcreme
  • En hel pakke fantastisk Yogi Ginger Tee med masser af ingefær og sort peber - den er allerede blandt favoritterne i teskabet
  • En Naturlig frugt- og nøddebar

Jeg glæder mig til at tage produkterne i brug og se, om nogle af dem skulle blive en ny favorit. Generelt er jeg godt tilfreds med pakken. Jeg er i forvejen ret forfalden til Mádaras skønne urtecremer og har længe ledt efter en eco-dagcreme, som min sarte hud vil mæske i sig. Mon ikke Oriflames af slagsen er et forsøg værd?

4 kommentarer:

  1. Ser lækkert ud. Virkeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg var virkelig også positivt overrasket over indholdet denne gang. Nogle gange er der lidt for mange ukurante "friske" neglelakker i pakken, men økosager er ren guf for mig :-)

      Slet
  2. Ej guf altså, jeg får også lyst til at forkæle mig selv med sådan en godtepose - det har da varmet en kold februar dag op at få sådan en kasse ind ad døren ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig en lækker box denne gang. Og du kan tro, jeg allerede har varmet mig godt på teen her midt i vinterkulden. Den er superlækker :-)

      Slet