Aaaah, er der noget som en søndag uden noget som helst på programmet? En dag, hvor der bare er tid til at læse sit yndlings-boligblad og nyde det nye grafiske stykke kunst, der som bonus fulgte med? Og hvor der bliver spist retromadder med makrel og kippers :-)??
Min søster og co. havde fine gaver med til os begge. Jeg har fået en fantastisk (og meget larmende) farverig retro-badedragt, som helt sikkert skal luftes, når turen igen går til Jordan i sommerferien (vi skal til bryllup hos en jordansk ven - billetterne er netop købt! Weeeeee!!!). Så kan jeg flyde med retrostil på det Døde Hav.
Den lille fine lædertaske med sirlige, syede detaljer er allerede taget i brug og ender med at blive en favorit pga. de mange lommer og pladsen til mit yndlingslegetøj, kameraet.
Det gamle Olympus-kamera er min fars aflagte legetøj fra 1970'erne, hvor han selv eksperimenterede med fotokunst og havde eget mørkekammer i kælderen derhjemme. Jeg husker stadig duften af kemikalier og følelsen af fotoudstyr mellem hænderne. Men ak! Tiderne skifter, og det smukke analoge kamera er blevet skiftet ud med en yngre, digital model og var egentlig havnet hos Røde Kors. En dødssynd! Jeg har altid ønsket at arve det kamera, og min mor, som heldigvis arbejder hos Røde Kors, har møjsommeligt hentet klenodiet hjem igen, så det kan blive i familien længe endnu. Jeg skal dog nok bruge et par gode stunder på at sætte mig ind i funktionerne. Der er ikke meget automatik over det, men det er jo også netop den mest fascinerende side af den type kameraer; nemlig at det er et håndværk, som kræver fingersnilde og talent at omsætte i kunst.
Kæresten fik et stykke legetøj efter hans smag: en fin 'Spørg Bare' med alverdens guldkorn fra verden og Danmark i 60'erne. Ejermanden, den skønne herre på sofaen, er i øvrigt også et levn fra 70'erne, og heller ikke HAN skal skiftes ud! <3
