søndag den 7. august 2011

Day 6: Childhood Memories



Jeg har haft en skøn barndom på landet fyldt med tryghed og masser af oplevelser. Billederne er fra startfirserne.

Det første er et snapshot fra en sommerferie på Bornholm og viser to troldeunger hånd i hånd. Min lillesøster og jeg. Jeg har altid elsket det billede, hvor vi smiler med uldent hår i vores fine natkjoler, og jeg overvejer kraftigt at få det forstørret.

Næste billede siger vist ret meget om mig. En forslugen fugleunge allerede dengang. Jeg sad tit under overskabet i køkkenet hos farmor og farfar og blev fodret med mos og senere alverdens af datidens lækkerier. Jeg nævner i flæng: rutebiler, citronfromage, hyldebærsuppe og karbonader med grønærter og gulerødder. Min farmor var en rigtig opvarter dengang - og er det stadig ;-) Jeg er aldrig blevet træt af mad siden og elsker selv at sylte, bage og kokkerere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar