søndag den 7. august 2011

Duften af LavendelBo

Trænger du til absolut fred og afslapning, så und dig selv et besøg på verdens nordligst beliggende lavendelfarm. Du mødes af idylleriske og helt Mortens Korckske udsigter til markerne med hornkvæg og heste, vildtvoksende korn og blomster og ikke mindst den beroligende duft af æteriske olier fra levendelmarkerne, der surrealistisk nok lige pludselig møder dit øje.

Nyd de lilla farver, gå tur i lavendelhaven, bo på et hyggeligt bed & breakfast, hvor du lulles i søvn til den dejlige duft. Besøg butikken, hvor du kan købe dig fattig i (meget billige) hjemmelavede skønhedsprodukter med lavendel som hovedingrediens. Jeg lod mig lokke til en gåtur i den smukke have og langs markerne, hvor du opnår absolut sjælefred og bliver ganske forelsket i omgivelserne. Tag kæresten med - han vil også nyde det! Og så synes jeg bare, logoet og navnet er så enkelt og fint, fordi det favner kultuforståelsen i landsdelen: lavendler fra en vendelbo = Lavendelbo!

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar