lørdag den 15. december 2012

Ding dong ding









Tusindvis af julelys oplyser gader og stræder, og der hænger et magisk skær i luften over Jens Bangs Stenhus  og det lille julemarked med den pæne, pæne karrussel. Jeg lever mig helt ind i et barnligt glansbillede med fine glimmerdrys og ønsker, at jeg var 5 år igen - så opslugt af hele denne magiske måned... 

Den 15. december er skudt i gang med julemusik lækker morgenmad med dampende hvid lakridsrodste, og kæresten og jeg starter snart kanen op for at få overstået julegaveræset. Jeg elsker at udvælge de mest personlige gaver, som jeg ved, modtageren vil sætte pris på. Så jeg accepterer, at det tager tid. 

Senere skal der trilles konfekt, bages svenska pepparkakor og drikkes hvid gløgg. Glæder mig til at komme ud i vintervejret og få rød snude. Læberne er allerede farvet med den fineste julerøde læbestift. Hvad mon I finder på af hyggelige decembersysler denne weekend?

4 kommentarer:

  1. Der er simpelthen også så smukt derinde, må også snart derind og kigge rundt :) Nu hvor Københavnerne fremviser tivoli, må vi jo også vise hvad dejlige Aalborg har at byde på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvorfor skulle vi ikke også kunne blære os lidt? Der er jo så hyggeligt på det lille julemarked, og noget af charmen er jo netop størrelsen og det, at der aldrig er overrendt af mennesker :-)

      Slet
  2. Det er så smukt med julelys i Aalborg :) Du har fanget nogle rigtig pæne billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-) Og jeg vil give dig helt ret - der er virkelig specielt, når alle julelysene stråler :-)

      Slet