onsdag den 12. december 2012

Vinterens glitterdragt






















Smukke smukke vinter. Med sine glimtende smykker iklæder hun landskabet i den smukkeste hvide robe med bløde dyner af iskrystaller. Vinterblomsterne knejser og skaber en idyllisk symfoni med kælne øjne vendt mod solen, der glimter i vandspejlet. Et gavmildt strejf af pudder og magi er drysset ud over havtorn og  træer. Det glimter så smukt i solen, og trækronerne spejler sig tyst i vandpytterne. Sjælefred! Grønirisken har bygget en rede af sang og glæde, og jeg nyder den knitrende sne under støvlerne, mens jeg træder over broen med den fine udsigt til snekyssede hustage. Katedralen troner i baggrunden med sagte vindspil i vinterens ukrudt, der er allersmukkest nu med bomuldsagtige totter af sne og isen glimtende i strukturerne. Jeg kan mærke livet prikke helt ud i fingerspidserne, når jeg nyder fuglenes dovne himmelflugt og det blå skær, som vinteren har malet ud på himlen. Vinteren er en kold isdronning, men en forførende smuk en af slagsen!

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne vinterbilleder! Vinter kan være ih og åh så irriterende, men er og bli'r smukt på billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt utroligt, så smukt naturen kan tage sig ud med et drys iskrystaller. Og vinteren er kun irriterende, når man skal ud at skøjte rundt i bilen. Jeg nyder den i hvert fald indtil videre - der er så smukt, når solen skinner :-)

      Slet